Teaterfestival 2019

TEATERFESTIVAL 2019 D. 24. - 26. MAJ I HVIDOVRE & GLOSTRUP

 

I samarbejde med Hvidovre Amatørscene og Glostrup Amatør Scene afholder vi vores

landsfestival i maj måned.

 

Hvis du og din scene/gruppe/skole er interesseret i at deltage, så vil vi meget gerne have en ansøgning fra jer.


Alle genrer er velkomne: Fortælleteater, shortplay, site specific, nyskrevet dramatik, klassikere, kirkespil, vækstlagsteater og mange flere ...

 

Der er plads til ca. 10 forestillinger, og stykket må max vare 70 minutter.


Det er et krav, at jeres scene/gruppe/skole er medlem af DATS.


Deltagelse i festivalen koster 450 kr. pr. person, hvilket dækker adgang til alle forestillinger og teatersamtaler (hvor deltagerne mødes og snakker om forestillingerne), overnatning i grupperum på eget liggeunderlag samt alle måltider. Der kan tilkøbes en seng på vandrerhjem. 

 

Der lægges vægt på, at alle deltagerne fra gruppen deltager i hele weekenden.

 

De deltagende grupper har mulighed for at søge transportstøtte samt støtte til betaling af opførelsesafgiften.

 

Der er ansøgningsfrist søndag d. 3. februar.

Ansøg her.

 

Alle for svar på deres ansøgning i midten af februar.

 

Ønsker du at deltage som festivalgæst, så har du også mulighed for det på samme vilkår som de deltagende grupper. Du vil med andre ord kunne få en weekend fyldt med teateroplevelser inkl. overnatning og forplejning for kun 450 kr. 

Udfyld skemaet her.

 

Yderligere informationer om festivalen kan rettes til Tina Holm-Jensen, tina@dats.dk