LaVaS - Landsforeningen for VækstlagsScenekunst i Danmark

LaVaS er en nystartet forening, der har til formål at skabe kontakt og få samlet det danske Scenekunstvækstlag. Hensigten er, at vækstlagsscenekunst-grupper -og individer har mulighed for at styrke og hjælpe hinanden i fællesskab på kryds af Danmarks byer.

Foreningen vil fungere som et forum, hvor man kan holde sig selv opdateret om, hvad der sker inden for vækstlaget i Danmark:

Er der mon nogle teatre, der ønsker at lægge scene til vækstlagsforestilinger og hvordan ser teatrets kalender ud?
Er der nogle grupper/forestillinger, der vil på turné i Danmark eller kunne man godt bare tænke sig at optræde med sin forestilling i sin egen by?
Hvad sker der mon af spændende ting inden for vækstlaget i andre byer?
Står man og mangler en instruktør/scenograf/skuespiller/tekniker/sminkør, etc.?                                                                         
Hvor finder jeg andre, der kunne tænke sig at lave scenekunst med mig?

...Alt dette, og mere, vil man kunne få svar på som medlem af foreningen. Hvis man er en vækstlagsgruppe kræver et medlemskab blot én repræsentant fra gruppen. Indtil videre er det gratis at være medlem.

Ønsker man at blive medlem, så skriv en mail til Mise Norup på følgende adresse: datsvaekstlag@gmail.com

Læs foreningens vedtægter her.

LaVaS´ hjemmeside
LaVaS logo

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03