Kredse og områder

Som DATS medlem tilhører man enten en DATS kreds eller område. Herunder kan du se, om du bor et sted, der er dækket af en DATS kreds eller område.

Se på kortet om du er tilknyttet en DATS kreds eller område:

KORTET


Kredsene


I Kredsene arbejdes der lokalt og regionalt og en del af DATS' aktiviteter foregår her. Hos den lokale DATS-kreds kan I søge om penge til kurser, festivaler, konferencer, uddannelse, opførelser og meget mere. Hvis I ønsker et bestemt kursus, kan I henvende jer til DATS-kredsen, og de kan forsøge at oprette kurset til jer.

DATS-Kredsen kan være behjælpelig med ansøgninger og lignende. I DATS-kredsen er der frivillige konsulenter, som på forskellige områder kan yde konsulentbistand, hvis I ønsker det.

Kredsene ledes af en bestyrelse, og alle DATS medlemmer i en kreds bliver indkaldt til en årlig generalforsamling.

Områderne

Som DATS medlem i et Område serviceres man direkte af LandsDATS og herigennem har man bl.a. mulighed for at søge Aktivitetspuljen.

LandsDATS har i nogle af områderne tilknyttet områdekonsulenter, der på frivillig basis står til rådighed med råd og vejledning til scener/grupper/DATS medlemmer i disse områder.

LandsDATS opfordrer medlemmerne i Områderne til at danne lokale kommunale Netværk eller Amatørteaterråd, få inspiration til dette under Hjælp til netværksdannelse.

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03