DATS Sønderjyskkreds Børnekursus 2017

Børnekursus 2017 med skuespil teknik og stagefight

For børn 8-13 år

Så er det tid til at børnene kan tage på kursus og lære en masse.

De får hele 2 emner på en dag : Skuespilteknik og stagefight

Pris: 100 kr. incl. forplejning.

Det sker : lørdag. d. 7. oktober. kl. 9.00-17.00 på det lille teater i Gråsten. Ladegårdskov 14, 6300 Gråsten

Tilmelding nederst her: www.datssyd.com

Der vil være morgenmad, frokost og børne-kaffepause.

Stagefight – Med Tina Robinson

Kom og være med til at lege med action. Stagefight er en kombination af kampteknik, skuespil og mime.

På dette kursus lærer man at slås uden at komme til skade. En skuespiller skal kunne udføre en slåskamp på scenen eller film mere end en gang.

Man har et ansvar for partneren også. Det handler om samarbejde for at se godt ud.

Ubevæbnet kampteknik er grundtekniken for alle de andre stagefight discipliner, såsom kårde, bredsværd, kniv o.l. Der vil også være undervisning i faldteknik.

Glæd jer det bliver sjovt!

Pausen og dens fantastiske virkning – Med Kim Asmussen

Noget af det sværeste på en scene er at være stille, det kan være ganske forfærdeligt og skræmmende at stå der på scenen og stole på, at det er helt fint ikke at sige noget.

Gennem improvisation og masser af sjove øvelser er det meningen at vi skal blive bedre til “ikke at sige noget”

Vi skal blandt andet se hvorfor verdens kedeligste scene, slet og aldeles ikke er kedelig.

Men vi skal også med pausen i replikken, vi skal turde at lade publikum høre og forstå vores replik og vi skal for alt i verden, give dem tid til at forstå den.

Pause. Indtil vi ses.

 

TIlmelding foregår nederst her: www.datssyd.com

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03