LED lys - prøv selv de digitale muligheder

Få et kursus med udgangspunkt i jeres egne færdigheder samt jeres eget udstyr. Samtidig kan et komplet digitalt lysanlæg med mange typer LED lamper demonstreres.

LED lys - prøv selv de digitale muligheder2014Mine erfaringer har jeg fået som aktiv i Skanderborg Amatørteater, dramalærer i folke- og efterskolen og gennem kurser arrangeret af DATS.

Jeg har altid været fascineret af mulighederne i sceneteknik og har derfor arbejdet meget med lyd, lys og andre scenografiske virkemidler i mange år.

I Skanderborg Amatørteater har vi gennem årene lagt stor vægt på at følge med i den teknologiske udvikling og har derfor adgang til LED lys, bevægelamper og computerstyring af lyd/lys/video og maskiner til røg, vind, bobler osv.

Som leder af Skanderborg Kommunes Lyd- og Lysbank har jeg også erfaring med indkøb og vedligeholdelse af udstyr.

Et kursus i teaterlys og teknik vil tage udgangspunkt i deltagernes færdigheder og scenens/ institutionens udstyr. Jeg vil desuden medbringe det nyeste udstyr og give kursisterne adgang til at teste muligheder for fremtidige ønsker og indkøb.

Jeg arbejder til dagligt med LightFactory, som kan programmeres til at styre gammeldags dæmpere og alle former for LED lamper. Desuden kan fx lydeffekter og videosekvenser indlægges i den enkelte scener, så afviklingen af en forestilling kan gøres meget enkel.

Andre og enklere programmer kan også demonstreres og prøves.

Hvis det ønskes, kan der tages udgangspunkt i en aktuel forestilling, som gennemgås og evt lyssættes

Kursus i elementær lyssætning med valg af lampetyper, farvelære, ellære mv kan arrangeres.

ANTAL DELTAGERE: Aftales med DATS og Jens. Evt. kan flere scener, skoler eller institutioner i samme lokalområde gå sammen.

UNDERVISER:
Jens Rasmussen.

TID: Når det passer jer.

STED: På jeres scene, skole eller institution.

PRIS:
3.000 kr. for 1 dag.

Scenen/skolen skal være medlem af DATS, og hvis der samarbejdes med andre scener eller skoler om kurset, skal de også være medlem ad DATS.

Kontakt DATS´ sekretariat for at høre mere og booke et kursus.
Tlf. 74 65 11 03 eller dats@dats.dk

På alle DATS-kurser får du faglige leder- og undervisningskompetencer indenfor en lang række teaterdiscipliner i bl.a. arbejdet med børn og unge.

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03