Rettigheder

Her på siden har vi lagt nyttige informationer til teaterfolk omkring de mest relevante love og regler, man skal være opmærksom på i forbindelse med arbejdet med manuskripter.

Lov om ophavsret
Når man spiller teater på amatørniveau skal man være opmærksom på, at man ikke uden videre må kopiere en skuespiltekst fra en bog eller indstudere et skuespil og fremføre det offentligt. Dramatikeren er beskyttet af ’lov om ophavsret’, der beskytter ophavsmænd og udøvende kunstnere mod at deres værker og præstationer bliver kopieret eller brugt offentligt uden deres samtykke. Det vil med andre ord sige, at man på forhånd skal have indhentet tilladelse, hvis man vil opføre et skuespil.

Hvad må man, og hvad må man ikke?
Og hvad skal man gøre, hvis man alligevel gerne vil have lov?
Kortfattet indføring i ophavsretten for teateramatører.

Opførelsesafgift
For det meste skal man betale en opførelsesafgift for at kunne få lov til at fremføre et skuespil. Du kan søge DATS om støtte til at dække udgifterne til opførelsesafgifter.

Har du styr på rettighederne?
Dansk Teaterforlags brochure vedr. at spille teater i skolerne.

Regler for musik på teaterscener

Bruger du musik i din teaterforestilling, bør du undersøge Kodas retningslinjer, som trådte i kraft pr. 1. juli 2012.
Hvis du/I bruger eksisterende musik i en teaterproduktion eller danseforestilling, hvor musikken har en fremtrædende rolle, skal der evt. laves en direkte aftale med rettighedshaver. Eksisterende musik, der bruges som baggrundsmusik, pausemusik og stemningsmusik, kan ofte licenseres af Koda uden at kontakte rettighedshaver.
Når du/I ansøger om brug af musik på teaterscener, er det vigtigt, at det sker i god tid – gerne mindst seks måneder i forvejen.

Hvis du vil læse ’lov om ophavsret’ kan du gå ind på www.ophavsret.dk.

Se desuden oversigten med love og regler for amatørteater her.

Hvis du har yderligere spørgsmål til rettigheder i forbindelse med teaterstykker/-forestillinger, er du velkommen til at kontakte teaterkonsulent Morten Hovman.

 

 

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03