Undervisning tilbydes

Pandoras Teaterskole, Frederiksberg - hejteaterpandora@gmail.com - 19. april 2017, kl. 14:19

Har du en skuespiller i maven? Vil du udfordre dit talent i en ny sammenhæng, eller prøve om teater er noget for dig? Teatersommerskolen er for alle (6-17 år), uanset niveau. Du kommer til at arbejde sammen med professionelle skuespillere og andre børn og unge, som elsker at bevæge sig, skabe historier og spille forskellige roller. Medbring: Tøj, som du kan bevæge dig i, madpakke, drikkedunk, godt humør og alle dine skøre idéer. Teatersommerskolen foregår: Uge 26 (mandag d. 26. juni – fredag d. 30. juni 2017) Uge 32 (mandag d. 7. august – fredag d. 11. august 2017) Teatersommerskolen har undervisning kl. 10-14 mandag – torsdag, og kl. 10-17.30 fredag. Der er visning for familie og venner fredag kl. 16-17.30. Teatersommerskolen afholdes i KUBE, Dirch Passers Allé 4, 2000 Frederiksberg Pris: 1.000 kr. pr. person og uge For tilmelding: Send navn, alder, kontaktperson, mail, adresse, telefon og uge til hejteaterpandora@gmail.com. Dato for sidste tilmeldingsdato: 1. juni 2017 Læs mere om Pandoras Teaterskole på www.teaterpandora.dk

Næstved Maskefestival og Workshop med Deborah Hunt, Næstved - kontakt@maskefestival.dk - 19. marts 2017, kl. 10:17

Næstved Maskefestival er en ny forening som sætter fokus på masketeatret nationalt, internationalt og globalt. 15 og 16 septmber arrangerer vi en maskefestival i Næstved by, hvor borgere og kunstnere arbejder sammen om at skabe maskeliv i gaderne.Vi tilbyder i den forbindelse en unik 2 ugers workshop med den fantastiske kunstner Deborah Hunt som er kendt i Danmark fra sit arbejde på Odin Teatret og Teatret Om. Deltagerne blive performere i Maskefestivalen efter et fuldtids 2 ugers forløb. Prisen er 3000 kr. Dato: 4/9-16/9 Læs om workshoppen her: https://maskefestival.dk/workshop-det-mystiske-raad/ Og festivalen: maskefestival.dk måske ses vi ? Kærlig Hilsen Maskefestivalen

Vostrup - Efterskolen for Musik og Teater, Vostrup 6880 Tarm - kontor@vostrup.dk - 1. maj 2017, kl. 22:30

Teaterkursus Musikkursus - for unge 25. juni - 30 juni 2017. Sommercamp for 14-18 årige Kurset henvender sig til alle unge, der har interesse for teater. Du behøver ikke have erfaring fra tidligere - der er lysten, der er det vigtigste. For dig, der går med et ønske om at blive igangsætter/instruktør af en teatergruppe, vil der være rig mulighed for at blive udfordret og inspireret i dit videre arbejde. Der vil hver dag blive arbejdet med fysisk grundtræning for at træne skuespillerens vigtigste evne - nemlig at kunne være til stede og udtrykke sig såvel kropsligt som mentalt. Se mere om kurset, der er støttet af DATS på : www.vostrup.dk eller bestil brochuren på kontor@vostrup.dk eller ring på telefon 9737 4188 for at bestille folder. Vel mødt i Vostrup til en lærerig og uforglemmelig uge.

Skriv indlæg



DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03