Teori eller praksis – hvad er god dramaundervisning?

DATS-blogger Bente Christensen diskuterer her, om man som universitetsuddannet er kvalificeret til at undervise i folkeskolen. Hun kommer desuden omkring dramapædagogikkens tre hovedformål med fokus på personlig og social udvikling, emneforståelse og indlæring samt drama som kunstnerisk proces og produkt.

Bente_nyeste”Men er du ikke ret overkvalificeret til at undervise i folkeskolen, når du har læst dramaturgi? ”, spurgte en veninde for nylig, da jeg fortalte, at jeg underviser dramavalgfagshold i 7-9. klasse. Spørgsmålet er ikke uinteressant.

Jeg er uddannet dramaturg og har herigennem en gedigen teoretisk viden om teatrets teorier og metoder. Men hvad angår praktisk undervisningserfaring, bestod den i min studietid primært i at designe og afprøve kreative forløb på medstuderende.[1] Er jeg over– eller underkvalificeret som underviser i folkeskolen?

Som dramaturg har jeg (forhåbentlig!) et større bagkatalog af teaterfaglig viden at trække på end en uddannet folkeskolelærer, mens folkeskolelæreren har lært at lære fra sig og har et langt større bagkatalog hvad angår didaktik og pædagogiske læreprocesser.

I skrivende stund har jeg arbejdet som dramaunderviser i folkeskolen i et halvt års tid. Jeg har tidligere blandt andet undervist på kulturskoler, hvor eleverne efter skoletid rykker ud af klasseværelserne og på tværs af klasserne samles om den fælles interesse at ’gå til drama’.

Til forskel fra disse hold rummer dramavalgfagene i folkeskolen alt fra elever med skuespillerdrømme og tårnhøje ambitioner, til elever, der måske nok har lysten, men kæmper med modet til at turde træde op på scenen – frygten for at dumme sig overfor kammeraterne er større - til elever, der har valgt drama, fordi ’de andre valgfag så endnu kedeligere ud’.

Det er til stadighed en udfordring at finde et niveau, der tilgodeser og aktiverer alle. Her kan bagkataloget af teaterfaglig viden – og evnen til at opstøve lærerbøger med passende øvelser – komme én til gode.

For eksempel kunne jeg i efteråret konkludere, at nok var Michael Chekovs psykologiske gestus et fint udgangspunkt at skabe karakterer og improvisere ud fra, meeen de længere historier og forklaringer om den russiske teaterpædagog, skuespiller og instruktørs tanker vakte ikke den store begejstring hos alle. Ikke al den tørre information og udenadslære – på gulvet, tak! Til gengæld har jeg aldrig oplevet at gå galt i byen med Marianne Andersens ”Teatersport og improvisation”.  

Et andet aspekt ved at undervise i drama på folkeskolerne er de fysiske rammer og deres betydning. Konflikterne, hierarkierne og grupperingerne fra klasseværelset og skolegården følger med ind over dørtærsklen til dramalokalet, og der skal arbejdes intenst på at skabe et fælles sprog for, hvordan man gebærder sig i prøvelokalet.

Der skal skabes trygge rammer for udfoldelserne på gulvet og gives applaus - men ingen karakterer - for at turde stille sig op på scenen og prøve og fejle og prøve igen. På tværs af klasser, grupper og ’Men vi plejer altså at…´

Her kan man nok finde hjælp og gode råd i lærerbøgerne – men det er primært et ’learning by doing’ implementeringsarbejde. Repetition, insisteren og atter repetition. Samt den evige ”vær venlig at lægge jeres smartphones væk, tak! ”. Kommer tid, kommer ro og orden! (Satser jeg på!)   

Slår man ordet ’Dramapædagogik’ op i Gyldendals Teaterleksikon skelnes der mellem tre hovedformål:

1) Drama til personlig og social udvikling,
2) Drama til emneforståelse og indlæring og
3) Drama som æstetisk/kunstnerisk formproces med produktion og analyse af teaterforestillinger.

Dramafaget favner bredt og rummer mange muligheder. For mig at se afhænger vægtningen af de tre hovedformål af det enkelte hold og de ydre rammer – har eleverne behov for at blive rystet sammen som gruppe og opbygge tillid til hinanden og ikke mindst sig selv?

Fungerer de godt som gruppe, og er de sultne efter udfordringerne forbundet med at lave en forestilling? Giver de enkelte skoler mulighed for, at man kan kombinere drama med et andet fag og bruge dramapædagogikken som læringsredskab i form af rollespil?

For mig at se handler spørgsmålet om mine kvalifikationer i bund og grund af mit engagement og evne til at formidle det faglige stof til den givne målgruppe på en måde, der fanger, fastholder og (i bedste fald) inspirerer. Privilegiet ved at undervise i drama i folkeskolen er for mig at se, at faget – som nævnt i ovenstående - rummer et enormt læringspotentiale, og at der i folkeskoleregi gives mulighed for at åbne teater- og dramaverdenen for elever, der måske ikke på egen hånd ville opdage den.

Over eller under – jeg er klar på at udforske og viderekvalificere!  


 

[1] Undertegnede startede på Dramaturgi i 2006. Fagets studieordning er sidenhen revideret gentagne gange.  

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03