Erindrings-teater kursus og workshop med Pam Schweizer

i Nykøbing Falster 17. - 20. september 2018

Det er lykkedes DATS at lokke pioneren indenfor ”Reminiscence Theatre” Pam Schweitzer til Danmark.

Derfor kan vi, for første gang, tilbyde et 4 dages kursus-workshop-forløb i Erindringsteater – i samarbejde med Sprøjtehusteatret i Nykøbing Falster og Guldborgsund Kommune.

Målgruppe:

Forløbet henvender sig til amatørscener, teaterfolk samt frivillige og fagprofessionelle – der arbejder med ældre mennesker - og har lyst til at inddrage erindringer og teater som en oplagt mulighed for at aktivere og stimulere hukommelsen.

Hvad er Erindringsteater?

Kært barn har mange navne:
I Sverige kalder man det ”Minnenas Teater”, I England ”Reminiscence Theatre” og i Danmark har vi valgt at kalde det ”Erindringsteater”.

Der er tale om en særlig teatermetode, der arbejder med erindringer som en kreativ nøgle til ”forlængelse” eller ”vedligeholdelse” af hukommelsen hos ældre mennesker. Med udgangspunkt i såkaldte ”erindrings-vækkere” – personlige genstande, fotos, tekster, musik mm – fremkaldes minder, der i gennem praktisk, kunstnerisk virksomhed udvikles til og formes som teater-fortællinger.

I denne proces stimuleres og aktiveres hukommelsen. Som  aktør  ”generobrer” man sine erindringer, sin fortid og sit liv -  når personlige erindringer, bliver fremkaldt, formidlet til og delt med andre - med brug af teatrets pædagogiske og kunstneriske metoder og værktøjer. Men også hos publikum vil teateroplevelsen – de levendegjorte erindringer – kunne skabe genkendelse. Dette åbner mulighed for at f.eks. demensramte eller andre med svækket hukommelse vil opleve meningsfulde stunder og skabe rum for dialog og fortællinger fra et langt og levet liv.

Pris pr. deltager: 1.000 kr.

Tilmeld dig her.

Sidste tilmeldingsfrist: 27. august 2018.

Læs den fulde kursusbeskrivelse her.

Erindringsteater 2018

DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst - Torpsgade 13 - Smidstrup - 7000 Fredericia - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03