Oplev unge danske scenekunstnere kaste deres helt eget og aktuelle lys på Reformationen. Med fire korte forestillinger vil de oplyse, udfordre og oplive Luthers teser og Luther selv. Det er fire forestillinger med forskellige udtryk, så der er noget for enhver smag.
Instant Luther Maraton er et eksperiment. Et bud på en ny form for kirke- og reformationsspil i 2017 skabt af unge kunstnere. Vi vil opleve åbne og uventede teaterformer med insisterende og nyskabende indhold.
Fire moderne kirkespil om Reformationens betydning for os i dag.
Du kan opleve Instant Luther Maraton ganske gratis her:
Virum Kirke den 3. oktober kl. 19
Nazarethkirken i Ryslinge den 4. oktober kl. 19.30
Helligåndskirken i Aarhus den 5. oktober kl. 19.30
Voldhøj Kirke i Struer den 6. oktober kl. 19.30
Langenæskirken i Aarhus den 7. oktober kl. 15.30
Kom til Instant Luther Maraton ganske gratis!
DATS markerer 500 året for Reformationen ved at bede 4 markante vækstlagsgrupper
hver fortolke og udfordre 5 af Luthers teser. Det er blevet til 4 korte, moderne , anderledes
og meget forskellige kirkespil.
Titlerne på de 4 forestillinger giver en god fornemmelse af spændvidden:
"I tidsåndens klæ´r" - Den som løfter sin kritiske stemme er fri
"Luther, who?" - Hvem ville Luther være for os, hvis han levede i dag?
"Syndsforladelse til 500" - Et grotesk, dystopisk gameshow
"Welcome outside" - Et kig ind i Himmelens venteværelse
Tilsammen udgør de Instant Luther Maraton, der spiller i 5 kirker fra den 3. til den 7. oktober.
DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Torpsgade 13 - Smidstrup - 7000 Fredericia - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03