vækstlagworkshop_webfoto

Workshop for vækstlaget - AFLYST!!

Tag med til en fem dages vækstlagsworkshop på det Hem'lige Teater i Aalborg d. 25.-29. juli - uge 30.

DATS tilbyder et fem dages vækstlagskursus, som er et must i sommeren, hvis du vil udvikle dig eller har mod på at prøve nye ting af inden for vækstlaget. TILMELD DIG HER.

Som vækstlagskunstner har man ofte flere "hatte" på og udfører mange alsidige opgaver - dette kursus giver dig en oplagt mulighed for at forbedre din kunnen, få viden, udvide din horisont og blive inspireret. 

Kurset er bygget op af forskellige workshop med forskellige dygtige underviserer fra hele Danmark. Melder du dig på kurset, er du automatisk tilmeldt alle workshops. Der vil være ca. tre-fire forskellige workshops per dag, som veksler mellem teori, administration og praksis. Af de tekniske/administrerende workshops kan blandt andet nævnes

  • Projektledelse
  • PR
  • Teknik - lyd/lys
  • Fundraising
  • Revision/økonomi
  • Scenografi

- Altså mange af de værktøjer man benytter sig af inden for vækstlaget.

Kunstneriske workshops

Derudover vil der i løbet af kurset være praktiske workshops, som bliver ledet af kursets gennemgående underviser; Maria Lexa.

Læs mere om underviseren Maria Lexa her.

Maria Lexas workshops vil igennem kurset tage kursisterne på en rejse, hvor der skal arbejdes med krop, stemme, masker, figurarbejde og den komiske sjæl

- Læs mere om de forskellige workshops her.

Desuden vil det under kurset være muligt at konsultere med en af DATS' konsulenter, hvis du evt. skulle have spørgsmål ift. et projekt, forestilling m.m.

Fredag aften,vil kursisterne lave en lille visning, hvor de vil demonstrere, hvad de har lært i løbet af de fem dage.

Der vil i løbet af kurset også være mulighed for at nyde solen, sommeren, gå på opdagelse i Aalborg og hygge og snakke med de andre kursister. 

Praktisk:

 - Kurset varer fra mandag d. 25. juli til fredag d. 29 juli 2016

 - Kursister vil blive indkvarteret på Det Hem'lige Teater i Aalborg. Medbring liggeunderlag/madras samt sovepose.

- Prisen for hele kurset er blot 500 kr. og du vil også kunne få betalt dine rejseomkostninger til Aalborg. Refundering af transport skal ske til: bogholder@dats.dk

- Kursisterne vil, i hold, være med at planlægge og forberede maden i løbet af kurset.

- Tilmeldingsfrist er søndag d. 10. juli 2016.

Se programmet for hele kurset her.


Tilmelding

Lyder dette som noget for dig/din gruppe/din forening, eller har du en veninde/kæreste/kammerat der kunne være interesseret, så meld jer til HER.

 

 

 

DATS – landsforeningen for dramatisk virksomhed - Jernbanegade 5 - 6230 Rødekro - dats@dats.dk - Tlf. 74 65 11 03