“Kurset vil gå i dybden med skuespillerens kropslige og stemmemæssige udtryk med udgangspunkt i teknikker, øvelser og lege, der inspirerer til at springe grænserne for, hvordan vi normalt bruger vores kroppe. Dernæst vil vi undersøge, hvilke lyde og hvilken stemme, der opstår ud af arbejdet og i en “character blow out” udforske karakterens intentioner, drømme, længsler, syn på og forholden sig til verden omkring. Kurset er inspireret af discipliner inden for fysisk teater.
Hver deltager skal være iført beklædning, der er til at bevæge sig i. Jeg glæder mig til at møde jer og arbejde med jer!”
Anne Kjær Wæhrens
________________
Tid: Søndag den 19. januar kl. 10-17.
Sted: Dunkelfolket, Skipperens Idrætshus, Provstejorden 15, 9000 Aalborg
Der er parkering på stedet.
Der er desværre ikke handicapfaciliteter, da der både er en trappe og intet handicaptoilet.
Indhold:
– 6 timers undervisning
– Frokost
Pris: 350 kr. pr. deltager.
Sidste tilmeldingsfrist er den 19. december.
Tilmeld dig her.
Skulle du have brug for at melde afbud kan dette ske frem til d. 19. december med fuld refusion. Herefter gives ikke refusion.
Anne Kjær Wæhrens