Pletskud

Fotograf: Christian Kavin Simonsen

DATS OG TEATER MOMENTUM I SAMARBEJDE OM NY PRÆMIE TIL TEATERBATTLE

DATS og Teater Momentum indgår i et samarbejde om at invitere vinderne af Teaterbattle i København og Aarhus til Odense, hvor de tilbydes at spille deres færdige forestilling på Teater Momentum.
Formålet med aftalen er at give grupperne erfaring med produktionsdelen, både kunstnerisk men også i teatrets andre aspekter som udfærdigelse af PR, teknisk afvikling mv. Hertil modtager de to vindergrupper råd og sparring fra begge parter om deres videre udvikling.

“Vi er begejstrede for at samarbejde med DATS om dette initiativ, der sætter fokus på vækstlaget inden for scenekunst. Ved at give vinderne af Teaterbattle muligheden for at opføre deres forestillinger på Teater Momentum, skaber vi en platform for udvikling, hvor unge talenter kan lære om både den kunstneriske proces og de praktiske aspekter af teaterproduktion. Det er vigtigt for os at støtte den næste generation af scenekunstnere og styrke teatret som et rum for eksperimenter og nysgerrighed.” – Jeppe Sand, Teaterdirektør på Momentum 

”Vi har i længere tid ønsket at få mere vækstlagsteater til Odense, og at invitere vinderne af Teaterbattle fra København og Århus, er derfor en oplagt mulighed for at inspirere vækstlaget og andre i Odense, samt at en god træning for vindergrupperne i at gøre deres forestillinger færdige og få et indblik i hvordan en større teaterproduktions tandhjul fungere.” – Ege Juul Nielsen, formand i DATS

Vinderne blev hhv. Earth Daughters med forestillingen “Kvinder og andre dæmoner” samt BARK med forestillingen “Vuggen”. De vil første gang kunne opleves på Teater Momentum i sæson 25/26.

SKAL DIN SKOLE HAVE BESØG AF UNG SCENEKUNST?

Pletskud er DATS’ koncept for ung-til-ung teater for folkeskoler, frie skoler og gymnasier. Vi tilbyder at koordinere med teatergruppen og sætte rammen for dagen. Der er stor mulighed for at tilrette PLETSKUDDET til den enkelte skole, f.eks. med en workshop eller diskussioner tilrettet et relevant emne eller blot som en teaterfaglig indsprøjtning til inspiration og afveksling.

Kontakt teaterfaglig konsulent Charlotte Schmidt Frandsen (tlf. 30 43 93 63 eller charlotte@dats.dk) for en uforpligtende snak om mulighederne for et PLETSKUD hos jer!

Pletskud

RAMPELYSET ÅRSSKRIFT

Begiv dig ind i en verden af spændende artikler fra amatørteaterlivet. Læs om teaterfestivaler, DATS´ 75-års jubilæum, teaterkurser, dramahold og meget mere i det nye RAMPELYSET.

Læs det her.

Kursus i fysisk teater

TEATER FOR VOKSNE

Her i foråret tager vores teaterfaglige konsulent, Jacob, rundt i landet og forsøger at blive klogere på hvordan vores medlemmer arbejder med teater, når det ikke nødvendigvis er en færdig forestilling der er målet.

Vi fokuserer denne gang på hold eller mødesteder hvor voksne samles omkring dramaøvelser, skuespiltræning, teater lege eller lign.

Hvis I har gang i sådan en aktivitet hos jer, eller er nysgerrige på hvordan I får det – må i meget gerne skrive eller ringe til Jacob på; jacob@dats.dk / 29 31 00 79.

Se videoen for mere info.

SHORTPLAY

Går I og mangler inspiration til hvad I skal spille så husk at I stadig kan prøve kræfter med de shortplays som blev udgivet i forbindelse med DATS’ shortplaykonkurrencer.

Læs mere her.

Reklame for shortplays

VED ANDERS HINDS DØD

Lørdag 16. december døde Anders Hind, Aalborg, 78 år. Dermed har mange mistet en god samarbejdspartner gennem mange år – for mit eget vedkommende inden for folkeoplysningen i bredeste forstand. Jeg lærte Lydia og Anders Hind at kende i starten af 1990’erne gennem deres store indsats i og for sommerspillene i Hals, men ellers blev det folkeoplysning og amatørkultur, der var vores fælles interesse- og indsatsområder.

Jeg har ikke kendt meget til hans professionelle arbejde som socialpædagog og socialrådgiver, underviser og institutionsleder, og ej heller egentlig til hans mangeårige politiske engagement. Men jeg er sikker på, at netop de to grene af hans interessefelt sammen med folkeoplysningen er meget dækkende for hans motto på facebook: “… væk de dorske, styrk de svage, tugt de trygge, trøst de spage ….” Naturligvis et citat fra ”den gamle”, altså Grundtvig.

Anders Hind

Når folkeoplysningen blev det drivende for Anders’ politiske og folkelige engagement skyldes det hans opvækst på Askov Højskole, hvor hans far var lærer. Nogle gange, når vi var sammen på Askov, talte jeg om det historiens vingesus, jeg oplever, når jeg i Schrøders Stue ser malerierne af ægteparrene Schrøders, Appels og Arnfreds samt Poul la Cour. Men det hæftede Anders sig ikke så meget ved – nej, det virkeligt vigtige for ham var, at han sammen med de andre lærerbørn på Askov havde haft muligheden for at benytte højskolens bibliotek alt det, de lystede. Dér startede hans engagement i det folkelige fællesskab og i samfundslivet. Anders Hind var et belæst og dannet menneske, men han var også en engageret oprører mod uret og undertrykkelse. Folkeoplysningen går jo netop ud på at danne – med Grundtvig at myndiggøre – det enkelte menneske til selvstændig indsats i fællesskabet og folkestyret. At give den enkelte mulighed for at udøve sin ytringsfrihed, ikke bare i skrift og tale i traditionel forstand, men også gennem deltagelse i kulturelle udøvende aktiviteter.

I dag må vi erkende, at en af folkeoplysningens betydelige fortalere, bannerførere og stridskræfter gennem i hvert fald det seneste kvarte århundred nu er gået fra dette jordiske liv og til det evige. Anders Hind øvede en mangeårig indsats i arbejde og bestyrelser, på vigtige poster, inden for Dansk Amatør Teater & Scenekunst (DATS), NEATA – den nordeuropæiske amatørteatersammenslutning, Internationalt Amatørteaterforbund (AITA/IATA), Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS), AMATEO – den europæiske samarbejdsorganisation for aktiv deltagelse i kulturelle aktiviteter, Musisk Center Danmarks Fond og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS). Altid med samvirke til sagens fælles gavn og bedste som drivkraft – og altid med et åbent udsyn til Norden, Europa og verden. Anders var i allerbedste forstand en folkeoplysningspolitiker.

Æret være Anders Hinds minde!

Af Villy Dall,

tidligere formand for DATS, NEATA, AKKS og AMATEO, tidligere kasserer i AITA/IATA, nuværende medlem af bestyrelsen for Musisk Center Danmarks Fond

DATS 75-års jubilæum

1948 – 2023

I november 1948 blev Dansk Amatør Teater Samvirke stiftet, og det blev fejret med en jubilæumsreception ved Det lille Teater i Gråsten den 18. november.

Se videohilsnerne, billederne og talerne her.

NEATA børneteatercamp i Helsinki

DATS Årsskrift 

Læs de spændende artikler fra året der gik – ikke mindst den store fejring af Danks Teater 300 års jubilæum.

SPIL TEATER

Hør generalsekretær Pia Longet fra Dansk Amatør Teater og Scenekunst fortælle, hvorfor du skal bruge din fritid på teater!

Medlemsundersøgelse 2022 – 2023

Dyk ned i de spændende tal i vores medlemsundersøgelse.

Du kan læse om scenernes medlemstal, antal publikum, om de får tilskud fra deres kommune og meget mere.

Se medlemsundersøgelsen her.

DATS Årsmøde 2023

DATS fik ”Den Lille Sprøjte” – en ærespris fra Sprøjtehus Teatret

Ved bestyrelsesmødet i DATS fredag den 3. marts fik hovedbestyrelse en fin overraskelse. På vegne af Sprøjtehus Teatret overrakte Signe Amalie Bjerre prisen ”Den Lille Sprøjte”, som fysisk er en vandrepokal skabt af en gammel brandsprøjte.

– Begrundelsen er, at Sprøjtehus Teatret er meget glade for at være medlem af DATS, og at teatret synes, at DATS skaber rigtig meget godt for medlemmerne, forklarede Signe. – Samtidig glæder Sprøjtehus Teatret sig til at være værter for DATS’ landsteaterfestival den 29. og 30. september + 1. oktober i år.

Landsformand Ege Juul Nielsen modtog pokalen på DATS’ vegne med resten af hovedbestyrelsen som tilskuere. Alle glædede sig over at modtage vandreprisen, som nu står til pynt på DATS’ sekretariat det næste år.

Sprøjtehus Teatret har hjemme i Nykøbing Falster, hvor amatørscenen blev grundlagt i 1950 i en gammel brandstation. Deraf navnet på både teatret og prisen.

Vi slipper for moms på opførselsafgiften

– i hvert fald i første omgang

Lige siden december sidste år har et lovforslag, som skulle lægge moms på blandt andet opførselsafgifter, hængt som en truende skygge over amatørteatret.

Torsdag den 9. juni er forslaget blevet stemt ned i folketingssalen.

Mange af DATS’ medlemmer finder det i forvejen ret dyrt at betale for rettighederne til at opføre en forestilling, så skulle der nu også moms på, ville det blive endnu vanskeligere at få økonomien til at hænge sammen.

Det var Skatteministeriet, som havde fremsendt lovforslaget, og skatteminister Jeppe Bruus har allerede annonceret, at han er nødt til at genfremsætte forslaget senere på året, da der ifølge ham er tale om EU-lovgivning, som Danmark dermed skal overholde.

I amatørteatrets verden kan vi blot håbe, at det heller ikke bliver vedtaget til den tid. Vi er selvfølgelig alle helt med på, at forfattere skal have deres løn, når vi bruger og opfører deres teaterstykker. Men moms på opførselsafgiften, det kan vi altså godt undvære!

Tak til AKKS/Amatørernes Kunst og Kultur Samråd samt DFS/Dansk Folkeoplysnings Samråd for ihærdig indsats i kampen mod den nye momsregel.

Læs artiklen på AKKS´ hjemmeside her:
https://akks.dk/2022/06/09/ingen-moms-paa-kunsneriske-rettigheder-for-nu/#more-6002

Læs artiklen på DFS´ hjemmeside her:
https://dfs.dk/nyheder/nyheder/ingen-moms-paa-kunstneriske-vaerker/

Tommel op

VIL DU UD I VERDEN OG OPLEVE TEATER?

AITA/IATA (Association Internationale du Théâtre Amateur/ International Amateur Theatre Association) er den verdensomspændende organisation for amatørteater. På deres hjemmeside kan du finde internationale teaterbegivenheder lige fra kurser, konferencer, festivaler m.m.

Tjek den internationale teaterkalender ud her.

KØB EN DATS T-SHIRT

Kunne du tænke dig én af de nye DATS t-shirts?

Vi har fået lavet to nye modeller af vores t-shirts. Er du til et flot rødt hjerte, så alle kan se, at du er vild med teater? Eller er du mest til vores fantastiske værdisætning “Teater forener kunstnerisk aktivitet med menneskelig udvikling”? Valget er dit!

T-shirtene fåes i både dame- og herremodel og fra str. S – XXXL.

Prisen er 150 kr. pr. stk. for DATS medlemmer og 200 kr. pr. stk. for ikke-medlemmer. Priserne er inkl. porto.

Bestil din t-shirt på dats@dats.dk

MINDRE STRESS OG MERE EMPATI

Hjerneforsker vil have drama på skoleskemaet
Med teater kan børn og unge lære at håndtere udfordringer i hverdagen på en ufarlig måde.

Det fortæller journalisterne Mads Rosenkilde Svaneborg og Christine Nørgaard fra DR Nordjylland i et interview med hjerneforsker Kjeld Fredens.

”Du kan ikke lave teater eller improvisation, uden at du hele tiden er opmærksom på samspillet mellem dig selv og den anden.” KJELD FREDENS, HJERNEFORSKER

Det kan ifølge Kjeld Fredens nemlig være et effektivt middel til at håndtere en lang række af de sociale problemer, som er opstået blandt børn og unge i de senere år.

”De mister robustheden og evnen til at tilpasse sig en uforudsigelig verden. De krymper ind, forsøger at blive individualister og lukker sig inde i en skal. Dermed risikerer de i den grad at opleve ensomhed, og så dukker angsten og stressen op” siger Kjeld Fredens.

Læs den interessante artikel hvor hjerteforskeren peger på de positive sider ved at bruge drama til at løse de udfordringer, som mange børn og unge står overfor i dag.

Læs artiklen her.

Online butik for teaterfagbøger

Danteater shop er Dansk Teaterforlags online butik for teaterfagbøger.

Her kan du bl.a. finde en lang række udgivelser fra Forlaget Drama, som lukkede i 2017.