Kursusunderviser Gunhild Brethvad
Speciale: Instruktion, stemmetræning, kropstræning, glæden ved at “være på”.
Kontaktinformation:
Gunhild Brethvad
København
Tlf.: 60 39 58 58
g.brethvad@mail.dk
Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Jeg kan tilbyde morsom, oplivende og inspirerende undervisning. Alle får mulighed for at komme med netop deres evner og talenter. Min metode er at inddrage de medvirkende i alle skabende processer, og det foregår i en let og befriende stemning.
Om mig selv
Jeg har arbejdet professionelt med musik og teater i 50 år, dvs. jeg har levet af det. Jeg har arbejdet rundt i hele landet og har opsat store musicals med op til tusind medvirkende. Jeg har arbejdet med alle slags mennesker, fra helt små blebørn til pensionister. Jeg har en enorm stor erfaring med teaterarbejde og har udgivet 4 bøger om mit virke. Jeg har undervist på seminarier, højskoler, skoler – alle mulige steder, hvor folk synes, det kunne være dejligt med teater.
Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.
Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.
Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.
Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.
Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk