Har du lyst til at instruere, men er usikker på, hvordan du skal gribe det an, eller har du instrueret før og trænger til lidt ny inspiration? Så kunne denne kursusrække være en mulighed.
Hos DATS kan du nu tage et modulkursus i instruktion med Sune Abel – skuespiller, instruktør, teaterlærer. Kurset er inddelt i fire weekender med hver sin tematik: Instruktørens rolle, forberedelsen af skuespillerne, tekstiscenesættelse og devising. Modulerne kan tages i vilkårlig rækkefølge. Datoerne for runden er 12.-13. oktober 2025, 15.-16. november 2025, 24.-25. januar 2026 og 6.-7. juni 2026.
På kursusrækken vil du stifte bekendtskab med basis-principper indenfor instruktørgerningen teoretisk og praktisk. Det primære fokus bliver valg og konsekvenser fremfor præstation. Vi vil snakke meget om samarbejde, hvordan man bedst kommunikerer med sine skuespillere, og hvordan man får det bedste ud af alle omkring sig. Undervejs kommer alle til at iscenesætte små scener, ligesom alle kommer til at fungere som skuespillere for hinanden.
Arbejdsformen vil være seriøs, respektfuld og samtidig let og sjov.
Du får et diplom for hver gennemført weekend, samt et certifikat, hvis du gennemfører alle fire weekender.
Devised theatre er de senere år blevet fremstillet som noget meget moderne, men i virkeligheden er princippet om at skabe teater uden afsæt i et færdigt manuskript lige så gammelt, som teatret er.
I dette modul vil der blive inddraget simple og effektive devising-øvelser og opgaver, og vi vil snakke instruktørens rolle i en devising-proces. Det er som regel en stor og positiv overraskelse at se, hvor meget man kan skabe, og hvor kreativ man kan være også uden tekst.
Alle vil komme til at instruere en lille devised scene.
Tilmedlingsfrist: 5. maj 2026
Pris: 800 kr.
Sted: Teaterskolen Toppen, Slotsgade 18, 1., 5000 Odense C
Tilmeld dig her.
Kurset indeholder:
– 6 timers undervisning om dagen fra kl. 10-17 (inkl. frokostpause)
– Frokost
Skulle du have brug for at melde afbud, så kan dette ske med fuld refusion frem til 5. maj 2026. Herefter gives ingen refusion.
Kunne du tænke dig at se hvilke andre kurser vi tilbyder? Så kan du se dem her.
Er du eller din gruppe ikke medlem, kan du/I indmelde jer her.