Der er al mulig grund til nervøsitet, når ”Det Piperske Teaterselskab” uden blusel introducerer det historiske, romantiske udstyrsstykke på mellem fem og syv changementer ”Han vog den kullede greve” – en forløber for den berømte ”Svend, Knud og Valdemar”, som betød teaterselskabets gennembrud.
Denne gang er det historien om væbneren Niels Ebbesen og hans kamp mod Grev Gerhardt den 3. af Holsten, som sluttede i Randers i 1340.
Her spares hverken på store ord eller teatralske virkemidler, når sagnet om den danske folkehelt virkeliggøres. Virkelighedsnære kampscener omkranset af grandiose orkesterværker – men også romantiske stunder – forlader de skrå brædder i en lind malstrøm.
Intet kan gå galt i denne veltilrettelagte opsætning, eller …?
Instruktør og forfatter: Jens Jager.
Musik: Bo Maimburg.
Medvirkende: Neklas Klausen, Karin Egholm, Trine G. H. Thomsen, Martin Holm, Ole F. Gudmundsen, Jesper Schwartz, Per Thodsen, Benny Qvist, Jesper Ulbæk Andersen, Hans Gundesen, Emilie Koop Nielsen, Ulla Bonde og Jacob Bojsen Andersen.
Forestillingen spilles i 7-kantens teatersal 27. februar – 9. marts 2025 med undtagelse af mandag den 3. marts.
Køb billetter her.