Kirsten Gitz-Johansen
Legatet blev givet med følgende begrundelse:
Kirsten Gitz-Johansen tildeles Anna og Arne Aabenhus’ æreslegat 2023 for skabelsen af Dunkelfolket og for hendes store indsats for, at Dunkelfolket har haft fremdrift gennem 34 år.
Kirsten Gitz-Johansen har en stor andel i udviklingen af det magiske Dunkel-univers ved hjælp af myten om de mørkklædte væsener, som om foråret stiger op af jorden i smukke Fosdalen og tavse kontakter menneskene ved hjælp af humor, gys og overraskelser. Det hele præget af det urmenneskelige og nordisk mytologi, og med udklædning, koreografi og samarbejde med musikerne som virkemidler.
Kirsten Gitz-Johansen har på fornem vis medvirket til at fremme masketeatret i Danmark og føre amatørteatret ud blandt folk til scener på gadeplan.
Dunkelfolket skaber masser af glæde, forundring og morskab for såvel maskebærere som publikum. Det er i høj grad Kirsten Gitz-Johansens fortjeneste, at Dunkelfolket er værdsat i Danmark og har medvirket til at gøre dansk amatørteater kendt internationalt.
Kirsten Gitz-Johansen
Video af Kirsten Gitz-Johansen ved overrækkelsen.