DATS 75-års jubilæum
1948 – 2023
I november 1948 blev Dansk Amatør Teater Samvirke stiftet, og det blev fejret med en jubilæumsreception ved Det lille Teater i Gråsten den 18. november.
Mange glade teaterfolk lagde vejen forbi Gråsten for at hylde DATS, som har støttet amatørteatret og scenekunsten i 75 år.
Taler, lækker mad og smukke kager blev krydret med indslag fra teatrets forestillinger samt smukke toner fra pianisten.
Videohilsner fra præsidenten for verdensorganisationen for amatørteater og fra skuespiller Thure Lindhardt.
Tusind tak til alle der lagde vejen forbi, og specielt tak til Det lille Teater for at stille alle de skønne mennesker til rådighed og for at få alt til at køre på skinner.
DATS ønsker ingen gaver, men hvis du gerne vil give et bidrag til udgivelsen af Shortplay-bogen, så kan det gøres via MobilePay nr. 51 88 14 49 (Pia Longet).