LÆR AT PRODUCERE TEATER EFFEKTIVT MED KROP-MODELLEN
Det Producerende Teater består af otte dramalærere uddannet fra Den Frie Lærerskole, der har specialiseret sig i arbejdet med korte teaterproduktioner med det mål at kombinere teori og praksis på en effektiv og struktureret måde. De har udarbejdet en håndbog, der består af otte forløb, som hver indeholder øvelser og fremgangsmåder til, hvordan man kan skabe og forme en kort produktion. Disse forløb kan tilpasses og kombineres efter behov, hvilket gør håndbogen fleksibel og anvendelig til netop dit undervisningsbehov.
KROP-modellen, som står for Kunst, Rammer og Proces, har til formål at både åbne og afgrænse en teaterproduktion. Den fungerer som et værktøj, der hjælper med at blive bevidst om, hvilke parametre man kan justere, og hvilke rammer man kan skabe i en teaterproduktion. Modellen er en reaktion på kedelige teoriforløb og uovervejede produktioner og sigter mod at skabe en metodebevidsthed, der kan udvide vores handlemuligheder som skabere af scenekunst. Vi har skabet otte forskellige produktioner, hver med sin egen tilgang, metode og udtryk.
Vi ønskede at skabe en tilgang til teaterproduktioner, der var dynamiske, eksperimenterende og fællesskabende. På baggrund af vores erfaringer har vi udarbejdet en håndbog, der henvender sig til dem, der ønsker at kombinere teori og praksis i teaterproduktioner. Håndbogen er designet som et værktøj for den underviser eller mere erfarne dramaelev, der søger en anderledes tilgang til scenekunst og ønsker inspiration til, hvordan man kan facilitere en skabende og æstetisk proces.
Introduktionsvideoer:
Viewpoints:
Mockumentary:
Mike Leigh:
Skindialog:
Jens Arentzen (toilettanker):
Autencitetens Krans:
Radioteater:
Bouffon:
DET PRODUCERENDE TEATER – WORKSHOPBESKRIVELSE
Workshopnavn: Fra idé til scene – en helhedsorienteret tilgang til scenekunstproduktion
Varighed: 2 timer
Beskrivelse af workshop: Når man laver en scenekunstnerisk produktion, er der utallige muligheder. De valg, man tager (bevidste såvel som ubevidste), påvirker hinanden. For at fastholde visionen i arbejdet, kræves både overblik og retning af facilitatoren. Workshoppen er til dig, der ønsker at facilitere en scenekunstnerisk produktion, og som ønsker at få indsigt i helhedstænkningen af en produktion, fra idéfasen til den endelige forestilling. Workshopafholderen vil hjælpe og vejlede dig til at koble dramafaglig teori og praksis med udgangspunkt i KROP-modellen, der er skabt af en specialegruppe fra Den frie Lærerskole, kaldet Det Producerende Teater. Modellen skaber overblik over, hvilke muligheder du har i processen og viser hvordan, teori og øvelser kan forbindes, så de har et praktisk og skabende formål. Derudover vil du træne din bevidste beslutningstagen i en scenekunstnerisk produktion. Hvis du er nysgerrig på, hvordan workshoppen kan passe til din situation, så tøv ikke med at kontakte os.
Om specialegruppen: Det Producerende Teater er et scenekunsteksperiment udviklet af en specialegruppe bestående af otte dramalærere fra Den frie Lærerskole, der tager udgangspunkt i et dogme; en ny produktion og visning om ugen. Specialegruppen udviklede i løbet af deres arbejde KROP-modellen (kunst, rammer og proces) og undersøgte en ny tilgang til scenekunstneriske produktioner.
Hvis du er interesseret i at høre nærmere, så kontakt Teaterfaglig konsulent, Charlotte Schmidt Frandsen (+45 30 43 93 63 / charlotte@dats.dk).
Find workshopbeskrivelsen som PDF her.