Kursusunderviser Sofie Skriver
Speciale: Comedy / Improvisation / Historiefortælling / Standup
Kontaktinformation:
Sofie Skriver
1620 København V
Tlf.: 26 85 10 09
sofieskrivernoget@gmail.com
Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
Jeg tilbyder 2 kurser: (De kan begge forkortes til mindre forløb, her præsenteres alle elementerne)
Kursus 1: (Dette kursus egner sig også til børn og unge) Impro Comedy Boot Camp
Med udgangspunkt i de 9 regler for impro comedy skal vi kaste os ud i aktiviteter, der hjælper og udvikler vores evne til at give slip på frygten for at fejle, styrker selvtillid, og øve os i at være åbne og nysgerrige overfor de ideer der opstår, imens vi leger. Kunsten er at kunne stå, på en scene, ikke vide hvad der vil ske og have det helt fint med det. Der vil på kurset være specielt fokus på historiefortælling og karakterudvikling, samt sceneteknik.
Kursus 2: “Komikerens værksted”
Her går vi i dybden med processen fra ide til comedy på scenen, på lyd eller på skærm. (Dette kursus er delt op i fem sessios, som kan udvides eller ændres til mindre forløb. Kan også modificeres og tilpasses en variation til børn og unge)
1. Brainstorm og ideudvikling – find de gemte jokes Vi gennemgår brainstormteknikker og udvikler på ideer til emner. Der gemmer sig en joke i alt om det er biblen eller manualen til ikea-skabet, en observation, en tanke etc. Spørgsmålet er hvordan vi finder dem og vrider jokes på dem.
2. Stand Up teknik og værkøjer Vi gennemgår de klassiske “greb” fra stand up og tilføjer et par flere som er baseret på en historiefortællende tilgang til stand up
3. Tal dem ud Vi kan skrive og skrive, men vi skal også tale så vi kan høre vores tanker og observationers lyd. Derfra skal vi finde ud af hvad det er der får en joke til at virke når den bliver fortalt. Præmis – Act outs, Levering, punch og pauser.
4. Kunsten at stille sig foran et publikum og ikke at vide hvad der skal ske – og have det helt fint med det. Vi prøver aktiviteter, der hjælper os til at være forberedt på det uforberedte; bruge rummet, hvad vi gør når vi taber tråden, der sker noget uforudset, at blive inspireret i momentet, at turde give slip på planen. Ud over skal vi lege med vores historier og have krop og mimik i spil.
5. Jam-session “how to jam” Tips og tricks til de effektive måder at jamme/ altså lave og udvikle nyt materiale, både alene og sammen, samt hvor man kan finde inspiration, når kreativiteten oplever en blokering.
Om mig selv
Jeg har en erhvervsuddannelse som FTP-tekniker og en hel del års erfaring med undervisning og pædagogisk arbejde. Jeg arbejder som stand up komiker og improskuespiller, hvor jeg også laver podcast, teater og TV. Mine kompetencer spænder over en bred vifte som består af Foto- og redigering, Manuskriptforfatter, skuespiller, stand up komiker og underviser. Jeg er 38 år, bor i København V sammen med min søn på 8 år, der er hos mig hver anden uge. I min fritid er jeg glad for madlavning, cykelsport og tegning.
Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.
Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.
Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.
Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.
Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk