Kursusunderviser Sune Christoffer Abel
Speciale: Dramatisk grundtræning, masker, instruktion, devising
Kontaktinformation:
Sune Christoffer Abel
8471 Sabro
Tlf.: 22 63 15 25
suneorlater@yahoo.dk
Hvad kan jeg tilbyde DATS´ medlemmer?
I forhold til skuespillerarbejde arbejder jeg fysisk, kropsligt og med afsæt i de enkelte menneskers kreative potentiale. Jeg er primært optaget af at få folk til at føle sig frie i arbejdet. En metode er kun brugbar, hvis den sætter talentet, evnen, potentialet fri – ikke hvis det begrænser. Jeg arbejder med nærvær og fokuserer på at have alle på gulvet mere eller mindre hele tiden, da jeg mener, at det er der man lærer allermest.
Samtidig er det vigtigt for mig at alle føler sig trygge, og jeg prøver at skabe et seriøst, men samtidig uhøjtideligt arbejdsrum.
Det skal være sjovt, men ikke for sjov!
I forhold til instruktion blander jeg teori og praksis og fokuserer på valg og konsekvenser fremfor god eller dårlig. Der skal være tid til refleksion og undersøgelse.
Om mig selv
Jeg er skuespiller og har spillet på en række forskellige teater i Danmark – Limfjordsteatret, Himmerlands Teater, Den Fynske Opera, Eventministeriet v. Det Kongelige Teater m.fl. Jeg har lavet seriøs voksendramatik, komedier, børneteater, non-verbalt teater, site specific, masketeater m.m. Derudover har jeg undervist en masse forskellige steder – især på diverse talentlinjer, men også på efterskoler, teaterskoler, ungdomsskoler og ved DATS. Med tiden har jeg udviklet min egen undervisningsstil – som er en blanding af diverse store teaterpædagogers metoder, min uddannelse og mine erfaringer som underviser og som kunstner.
Hjemme-hos-kurser
Et væsentligt bidrag i DATS´ indsats for at udvikle amatør- og vækstlagsteatret både kunstnerisk og organisatorisk er vores tilbud om et bredt udvalg inden for teaterkurser, skuespillerkurser og meget mere med et højt fagligt indhold og top kvalificerede undervisere.
Med vores ”Hjemme-hos-kurser” kan vores medlemmer få en kursusunderviser til at komme hjem på deres scene eller på skolen, hvis blot det nødvendige antal deltagere samles. Hvis det er et problem, hjælper vi gerne med at udbrede kendskab til kurset, så dette kan oprettes.
Læs mere om ”Hjemme-hos-kurserne” samt priser i vores håndbog.
Ring eller mail hvis du ønsker at høre nærmere eller booke en kursusunderviser.
Tlf.: 74 65 11 03 eller dats@dats.dk