Brug scenekunsten i undervisningen

DATS arbejder kontinuerligt for, at drama kan blive en større del af børn og unges skolegang, og vi opfordrer alle skoler til både at undervise eleverne i drama, men også til at anvende dramafagets metoder i andre fag. På denne side kan du finde information om fordelene ved at beskæftige sig med drama samt inspiration til din undervisning.

FORDELE VED DRAMABESKÆFTIGELSE

Der er mange fordele ved, at lade børn og unge beskæftige sig med drama. Udover at træne den enkeltes teaterfaglige færdigheder såsom at skabe en karakter og udtænkte en teatralsk omsætning, kan undervisning i drama som kunstfag bidrage til, at eleverne:

  • Grundlæggende klarer sig fagligt bedre i de boglige fag
  • Har bedre forudsætninger for senere i livet at håndtere en uddannelse, varetage et arbejde, skabe sociale relationer samt håndtere deres økonomi.
  • Trænes i at udvikle et håndværk, træne deres engagement, vedholdenhed og forestillingsevne, at udtrykke sig, at observere, reflektere og overskride grænser.

Ovenstående er dokumenteret i følgende værker, som vi også vil anbefale dig at dykke ned i, hvis du vil vide mere om emnet:

  • Kjeld Fredens: Læring med kroppen forrest
  • Hanne Kirk & Ida Krøgholt: Fagdidaktik i teater og drama
  • Anne Bamford: The Wow Factor og The “Ildsjæl” in the Classroom

UNDERVISNINGSMATERIALE

Nedenfor finder du bud på materialer, som du er meget velkommen til at benytte i din undervisning:

Forestillingsplakat
Figurer
Figurer
Figurer

STÅR DU FOR ÅRETS SKOLEKOMEDIE?

Har du fået til opgave at iscenesætte din skoles årlige skolekomedie? Vi hjælper dig gerne med at skabe et overblik over processen, herunder, hvad I skal spille, og hvad det vil kræve. Ring eller skriv til teaterfaglig konsulent Charlotte på charlotte@dats.dk.

DATS’ SKOLEINITIATIVER

  • Skal din skole have besøg af ung scenekunst? DATS samarbejder med det scenekunstneriske vækstlag og tilbyder, at din folkeskole-eller gymnasieklasse kan få besøg af en forestilling eventuelt med en tilhørende workshop. Skriv til charlotte@dats.dk for en uforpligtende snak.
  • DATS arrangerer løbende kurser for dramalærere, både erfarne og nybegyndere.
    Se, om vi tilbyder et i den nærmeste fremtid lige her: https://www.dats.dk/kalender/

MERE INSPIRATION

Ønsker du yderligere information, er du meget velkommen til at skrive til teaterfaglig konsulent Charlotte Schmidt Frandsen på charlotte@dats.dk.